En udfordrende eftermiddag med klatring

En udfordrende eftermiddag med klatring

Denne gang tager vi et sidespring væk fra maden samt de våde varer, og kigger på en anden form for aktivitet man kan lave i godt selskab. Mandelogen har fået 2tmevents.dk til at strikke en eftermiddag sammen til os med nogle forskellige aktiviteter hvor vi virkelig kunne få lov at blive udfordret. Første halvdel bestod af klatring på klatrepæle i op til 21 meters højde. Anden halvdel bestod af klatring på parkour bane som foregik i 13 meters højde.

 

 

Det er så småt ved at være lidt uden for sæson for denne type udfordring, men det eventfirma vi benyttede os af har mange forskellige former for aktiviteter indenfor teambuilding og friluftsliv lige fra adventure race til cityrally.

Det program vi fik strikket sammen er perfekt hvis man er en gruppe (nok mest for drenge) af gode venner. Det kan snildt kombineres med alle mulige former for arrangementer lige fra fødselsdage til polterabend, eller hvis man blot ønsker at komme ud og lave noget lidt anderledes.

Hele arrangementet foregik under opsyn af uddannede instruktører med styr på sikkerheden. På parkour banen bliver man spændt op i en sikkerhedssele med to reb bundet fast med en sikkerhedslås i enden af hver så man kan koble sig fast uanset hvor på banen man befinder sig. Her er man lidt mere overladt til sig selv, i forhold til klatrepælene, men ikke desto mindre er sikkerheden ret idiot sikret.

På banen var der mange forskellige slags udfordringer. Blandt andet svævebaner, kravl på ustabile dæk og brædder, balancering på snor og meget mere.

Hvis man står i en situation hvor man skal planlægge en eftermiddag eller mere med aktiviteter for en gruppe mennesker, så kan vi helt klart anbefale at man kaster sig over et eventfirma som 2tmevents.dk. Man slipper for en masse besvær og de har virkelig forstand på hvordan man skruer en underholdende eftermiddag sammen.

Følg os på facebook

Søg på Mandelogen

Følg os her